Et benspænd af rang

Dette indlæg er forfattet tidligt i september, men af en eller anden årsag fik jeg aldrig sat det til udgivelse.

Jeg er som vanligt i fuld gang med mentalt og praktisk at arbejde med årets gløgg, men på grund af dens base, har jeg tydeligvis givet mig selv et gevaldigt benspænd.

Hyldebær er nemlig ikke ret tilgængelige, hvis man ikke har været ude i efteråret og lavet selvpluk. Og det er netop den situation jeg har befundet mig i, siden jeg efter sidste års DM besluttede at dette års gløgg skulle baseres på det lille bær.

Det medførte at jeg sent i maj bestilte sur hyldebærsaft hjem, som jeg kogte med druesaft og masser af sukker, for at skabe en startbase til min gløggekstrakt. Den har nu stået på køl med masser af julekrydderier, som snart skal blandes med den hyldebærsaft jeg selv koger – forhåbentlig i løbet af denne uge, der er nemlig masser af hyldebær på træerne langs Harrestrup Å, som har været mit foretrukne sted at plukke hyldeblomster de sidste tre-fire år.

Når den er kogt færdig, blander jeg de to eliksirer og omhælder dem til en bag-in-box pose, hvor jeg også tilsætter hyldebærmjød – og så får det ellers lov til at passe sig selv i køleskabet indtil den anden weekend i november.

Ugen før kaster jeg mig så ud i at prøvebrygge, med hvad deraf følger af testbrygning og småfuldskab, haha.

Jeg vender tilbage med mere brygsnak, når jeg har nyt.