image of bottles of homemade liqueor

Når inspirationen rammer…

I lørdags var vi til julefest på pigernes skole. I ugen op til festen har de et væld af juleværksteder, hvor der bages, laves kreationer der kan sælges til julegaver, der spilles musik og øves Luciasang. Et af de helt nye værksteder var et brygge- og sylteværksted hvor 7., 8., og 9. klasse lavede gløggekstrakter, likører og syltede diverse frugt og grønt.

Og lige der, foran bordet hvor de falbød deres varer ramte inspirationen mig: de havde nemlig lavet en clementinlikør og mit øjeblikkelige indfald var, at det da skulle bruges til min røde gløgg. Jeg købte to flasker af den, samt en julebryg, som er med kaffe og julekrydderier – samt deres luksusgløgg. 

Jeg har nu hældt den ene flaske i den røde gløggekstrakt og den anden ryger så sikkert i gryden på lørdag til min fødselsdag. Julebryggen er smagt, den skal jeg lige overveje hvor passer ind og luksusgløggen skal jeg også nå at prøvesmage … man ved jo aldrig hvad sådan en kan bruges til …