image of 3 bottles of Æbleau, 1 bottle of vodka and kitchen implements

Æbleaukup!!!

For en uge siden var vi en tur i Lidl for at købe ind og mens jeg går og kigger på andre ting, kommer Nicolaj lige pludselig løbende med det største grin og en flaske Æbleau 2011 i hånden. Han hev mig med over til en af hylderne med partivarer og der stod sørme tre flasker Æbleau. Godt nok til 120 kr flasken, men det var i det mindste 30 kr mindre end vi betalte for de to flasker vi købte hos HJ Vine – det var godt nok en årgang 2010, men alligevel.

Derudover havde de også en citronvodka, som jeg også lige fik købt med, da jeg jo også skal lave noget klementinlikør.

Da vi så nåede kassen og skulle betale, viste det sig at den kun kostede 80 kr!!!! Så hvis du har planer om at lave hvid gløgg den kommende jul, vil jeg opfordre dig til øjeblikkelig at tage i din lokale Lidl og se om de også har Æbleau, for det er simpelthen et fantastisk alternativ til den hvide portvin!!!

Jeg skal stadig lige tjekke et par andre Lidl forretninger, for der kommer muligvis til at blive noget udvidet produktion af min gløgg i løbet af året, og Æbleau er noget jeg ikke har tænkt mig at gå ned på, hehe.